ACA
Voksne Børn af Alkoholikere er et fællesskab af kvinder og mænd der deler erfaring, styrke, håb og kærlighed for at blive raske efter de katastrofale følger af at være vokset op i et alkoholisk eller andet dysfunktionelt hjem. Det eneste, der kræves for at blive medlem, er et ønske om at komme sig over eftervirkningerne af forældrealkoholisme og anden dysfunktionel forældreadfærd. Vi har indset, at for at kunne leve et liv forholdsvis uden angst, for at udvikle og bevare fortrolige forhold, og for i det hele taget at kunne gå videre i verden med kærlighed og formål, må vi arbejde med de følelsesmæssige og åndelige skader, vi har fået af vore forældres sygdom.
Der afholdes ACA-møder i Frivillighuset Varde:
lørdage kl. 13.30-15.00
Kontaktperson: Charlotte, tlf.: 9185 7296
Se mere info om ACA og møder på https://www.aca-danmark.dk/jylland/
Voksne Børn af Alkoholikere er baseret på AA's Tolv Trin og Tolv Traditioner og er ikke tilknyttet nogen trosretning, sekt, politisk sammenslutning eller institution. Vi tager ikke stilling til stridsspørgsmål og vil hverken støtte eller bekæmpe nogen uvedkommende sag. Vort eneste formål er at få det bedre og at hjælpe andre til at få det bedre.